UB's historie

Ulsted Boldklubs historie

Ulsted Boldklub blev stiftet 16.maj 1931. I starten var det kun fodbold det drejede sig om, men i 1938 blev det også muligt for pigerne at spille håndbold. I 1972 indgik Ulsted Boldklub i en fusion med Ulsted Gymnastikforening og har siden da været en 3-grenet idrætsforening.

Klubbens første formand var Mellergård Pedersen. Og det var trange tider at starte en forening op. Klubben havde kun råd til en fodbold, og det var ikke en af de dyreste – flere gange sad slangen ud, og så måtte man til skomageren for at få bolden syet. Klubben havde også kun et sæt spilletrøjer til 2 hold de første mange år. Når førsteholdet havde spillet, så var det bare af med trøjen og så kunne det næste hold komme i en "dejlig" varm og svedig trøje. For at skaffe penge til køb af trøjer og flere bolde, blev der bl.a. afholdt bal på den lokale gæstgivergård, - ringridning fastelavnssøndag, - arrangeret idrætsstævner, hvor der blev solgt idrætshæfter med bortlodning af en cykel. Et sådan hæfte kostede 75 ører og gav desuden gratis adgang til festpladsen. Desuden var hæftet fuld af annoncer til 5 kr. pr. stk. I 1936 gav sådan et arrangement så stort et overskud, at der blev råd til nye målnet og nye trøjer til 2.holdet og det nystartede drengehold. Ved den 7 årige stiftelsesfest den 22.maj 1938 kunne klubben indvi det første omklædningshus, og ca. 400 tilskuere overværede de forskellige arrangementer i forbindelse med dette. I 1939 startedes en idrætsuge som varede fra søndag til søndag og Ulsted Boldklub var den første klub mellem Nørresundby og Sæby som prøvede dette. Hvorfor skulle en lille landsbyklub stå tilbage for storbyens klubber? Det var også i 1939 klubbens førstehold blev tilmeldt J.B.U. i B-rækken. Herefter kom 5 lange krigsår med et utal af besværligheder at kæmpe med. Klubben håbede til stadighed på lysere tider og kæmpede for at idrætten skulle være allemandseje. Idrætspladserne skulle være stedet for den fejrede sejrsvinder og den famlende begynder – og de havde lige ret til at komme der. Efter krigen kom der efterhånden mere struktur over klubben og bl.a. kan nævnes at der i 1950 var ca. 70 drenge der trænede på stadion hver uge. Og denne positive udvikling har præget klubben lige siden, dog er der i de senere år blevet sværere at stille hold i alle rækker på grund af små årgange. Det har medfødt et samarbejde med naboklubberne i Hou, Hals og senest Holtet.

Ulsted Boldklub har altid haft stor opbakning af lokalsamfundet. Der var fuldt hus til det månedlige bal på kroen. Idrætsugerne udviklede sig også og trak mange tilskuere ugen igennem. Og et stort årligt andespil var også med til at holde økonomien i orden. I 1966 startede klubben de berømte "Rode"-bankospil en gang om ugen. Allerede i 1969 havde disse bankospil givet 40.000 kr. i overskud og man gik i gang med at bygge det nuværende klubhus. Og det beviste at lokalsamfundet kunne stå sammen. Huset blev lavet ved frivillig arbejdskraft, og de store "lokomotiver" i dette byggeri var bl.a. Karl Aage Kristensen, Al-Kjær Nielsen, Arne Jensen, Svenne Weinreich, Kai Hansen og Johannes Ettrup. Huset kom til at stå klubben i 52.000 kr. Samme år havde klubben forhandlet med det daværende Ulsted Sogneråd om udvidelse af banerne, så der nu var 2 fodboldbaner og 3 håndboldbaner. Det var en stor dag da formand Kai Hansen i 1969 kunne indvi det nye klubhus og de nye baner – og han kom i sin tale, for skade til at sige: "Vi mødes igen om 4 år til Hal-indvielse". Det kom imidlertid til at holde stik. I foråret 1973 kunne samme Kai Hansen holde indvielsestalen i den nybyggede "Ulsted-Hallen". Der blev i løbet af fjorten dage i 1971 indsamlet 217.000 kr. i Ulsted og omegn, og da den nydannede Hals Kommune ville give samme beløb som det indsamlede, ja så blev hallen bygget for disse penge. Her viste Ulstedborgerne igen, at når der er noget at stå sammen om, så går det bare. 76 personer skrev sig hurtigt på en liste til frivilligt, at gå i gang med at bygge. Og mange gange var der samlet ca. 40 til 50 mænd og kvinder omkring kaffebordet, når der blev holdt et lille hvil.

Det lokale erhvervsliv har også gennem årene været "leveringsdygtigt" med spillere til klubben.

Der var engang mange forretninger og håndværkere i byen, og det var altid spændende, når der kom nye lærlinge til smeden, mejeriet eller bageren, kommis’er til brugsen og købmandsforretningerne. Var det mon en, der kunne spille fodbold? Og der har gennem tiderne været mange gode spillere, der har spillet for Ulsted Boldklub i en kortere eller længere periode. Bl.a. kan nævnes brugskommis Kaj Ørtoft, der var en formidabel fodboldspiller med et fantastisk hårdt skud. Ud over at være en god fodboldspiller besad Kaj Ørtoft også gode lederevner. Klubben var i starten af 50’erne kommet i økonomisk uføre, og Kaj blev valgt til bestyrelsen og var formand i perioden 1955-56. I den periode blev der lavet mange forskellige tiltag for at skaffe penge, såsom "skrot"-indsamling o.s.v. Efter et år var de negative regnskabstal vendt til positive. Efter fraflytningen fra byen opnåede Kaj Ørtoft flere kampe på Aalborg Chang’s divisionshold. I starten af 60’erne kom Per Gregersen fra Hou. Han startede som kommislærling hos købmand Griis. Per var en fremragende angrebsspiller og spillede mange kampe på klubbens førstehold. Senere blev Per Gregersen valgt ind i bestyrelsen og varetog i mange år kassererjobbet.

Profilerne i klubben kan deles op i 4 kategorier: Ledere – trænere - spillere og tilskuere.

Den største profil, der har været i klubben, er uden sammenligning Niels Søgaard Jensen.

N. Søgaard, som han underskrev sig med, kom hertil fra Brovst i 1932 – et år efter klubbens start. Det første år spillede han kun træningskampe i Ulsted, da Brovst Idrætsforening betalte hans togrejse til Brovst, for at han kunne spille turneringskampe der. N. Søgaard var en fantastisk hurtig venstre wing, ja han kunne finde på at spille sig selv nede ved venstre hjørneflag. N. Søgaard blev hurtigt valg ind i bestyrelsen og har bestridt mange poster og var bl.a. klubbens formand i 1956-57. Samtidig var han også eneste træner for alle drengeholdene igennem mange år. N. Søgaard støttede de mange unge talenter, alt hvad han kunne og arrangerede et utal af skjold-stævner hver sommer og han var stolt en dag, da en kendt borger i hans hjemby engang sagde til ham "byens bedste reklame er, når vore unge piger og mænd drager ud til kampe, og viser de er sportsfolk, og opfører sig som sportsfolk". Efter den aktive periode fulgte N. Søgaard Ulsted Boldklub tæt via sit meddelerjob til Vendsyssel Tidende og den lokale ugeavis "Vort Eget Blad". Ved klubbens 50 års jubilæum i 1981 blev N. Søgaard udnævnt til æresmedlem sammen med brødrene Otto Broen Jensen og Aage Broen Jensen, som også havde haft en lang karriere, både som spillere og ledere i 30’erne og 40’erne.

Af andre ledere kan bl.a. nævnes:

- Christian Jensen, formand i perioden 1960-62. Christian Jensen startede som leder i 1951, hvor han primært tog sig af pigerne, der gerne ville spille håndbold. I bestyrelsen fungerede han som kasserer i en lang periode, indtil han forlod bestyrelsen i 1973 efter 22 års lederarbejde.

- Kai Hansen begyndte at spille fodbold i klubben i 1948. Det var bronzemedaljerne til fodboldlandsholdet ved Olympiaden i London, der vakte hans interesse for fodbold. Kai Hansen blev valgt ind i bestyrelsen i 1957, først som kasserer, siden som næstformand, for så i 1962 at afløse førnævnte Christian Jensen som formand. Og det blev ved formandsposten i de næste næsten 17 år. Der skete en masse ting i disse år. Da idtætsugen og det månedlige bal på kroen ikke gav de store penge, ja så opfandt Kai Hansen "rode-spillene". Og de gav penge til klubben. Der blev anlagt flere fodboldbaner, mere moderne lysanlæg, og som tidligere nævnt nyt klubhus og Ulstedhallen. Fodbold lærte han aldrig at spille, men han havde mange andre talenter at spille på. Kai Hansen var tillige formand for Ulstedhallen de første 25 år.

- Svenne Weinreich, kom til klubben i 1963 og gik faktisk videre i N. Søgaards "fodspor" som leder af drengeholdene samtidig med at han uddannede sig til fodbolddommer og virkede som sådan i mange år. I 70’erne skete der en omstrukturering af klubbens love, således at klubben ledes af et 5-mands forretningsudvalg med selvstændige udvalg i fodbold, håndbold og gymnastik. Svenne Weinreich blev den første formand for et sådan fodboldudvalg.

- Ejner Jørgensen, mangeårig spiller på klubbens andethold. Blev valgt ind i bestyrelsen i 1968. Og grunden til dette valg, er ifølge Ejner selv, de mange gode ungdomsår han havde haft i klubben, og følte han burde give et par år i ledelsen af klubben. Men det blev ikke ved de 2 år. Han blev grebet af ledelsesarbejdet på grund af det gode kammeratskab, der altid har været i UB, og der har aldrig været set på, hvad man var eller kom fra. Ejner forlod UB’s bestyrelse i 1982, for derefter at arbejde i det nyoprettede ungdomsudvalg i 3 år. I 1982 var Ejner desuden med til at stifte UB’s Støtteforening, og har siddet i denne bestyrelse siden, og har været formand siden 1990.

- Frank Christensen, mangeårigt medlem af spilleudvalg og altid klar med en hjælpende hånd når der var brug for det. Efterhånden som alderen skred frem blev Frank Christensen ansvarlig for Oldboys holdet og var her en populær leder gennem mere end 25 år.

- Søren Batsberg, kampfordeler for klubben siden 1980 og desuden kasserer i UB’s Støtteforening.

Mange personer har i årenes løb fungeret mange timer som trænere og holdledere for både ungdomshold og seniorhold bl.a. Knud Sørensen, Henning Poulsen, Karl Aage Kristensen, Børge Christensen, Kaj Pedersen, Lindy Jensen og Erik Riise og mange flere…

Trænerprofiler har der været mange af.

En af de første trænere i klubben var Ove Kondrup, der i 40’erne fungere som spillende træner og var træner for holdet, da oprykningen til A-rækken fandt sted i 1949 efter en spændende kamp mod Ørsø. Ved pausen førte Ørsø 2-1, men i anden halvleg vendte bøtten. Først fik Ulsted straffespark som Kaj Ørtoft bankede ind – bolden røg igennem nettet, og herefter lavede Ulsted 2 mål mere, så kampen blev vundet med 4 mål mod 2.

I 50’erne kom Ove Rønn som træner. Ove Rønn havde spillet 111 divisionskampe for Aa.B. og havde i 4 sæsoner været topscorer.

- Egon Olesen, Aalborg, har været træner i klubben i 3 omgange, første gang i 1963 efter anbefaling af Karl Aage Kristensen, som havde haft ham som træner i Flauenskjold Idrætsforening. Førsteholdet spillede dengang i serie 3 og Egon Olesen befandt sig godt i klubben. Han fik opbygget et godt sammenhold og kammeratskab på de hold, han trænede. Han følte sig blandt venner, da han senere som dommer kom til klubben.

- Alf Bonderup, tidligere Nørresundby- og Aa.B. spiller var træner en periode i 60’erne.

De største spillerprofiler der har været i klubben er kamprekordindehaverne: "Mazda-brødrene" Torben Jensen med 368 kampe og Jens Ole Jensen med 294 kampe og nuværende halbestyrer for Ulstedhallen Jørn Pedersen der opnåede 342 kampe for førsteholdet.

Der har også været spillere, der prøvede deres kunnen og talent i andre klubber. Kim Hyldahl og den ene af klubbens nuværende trænere Jonas Møller har spillet i Aalborg Freja. Hans Ole Pejstrup fik flere kampe i Asaa, da deres førstehold var i toppen. Jan Stoffersen, Peter Johansen og Karsten Dalbjerg prøvede lykken i Nørresundby, mens Peter Christensen og Jørn Pedersen en kort periode spillede i Tårs/Ugilt. Terkel Kristensen gik trænervejen. Først som assistenttræner i Aalborg Chang, for derefter at prøve kræfter med serie 1 holdene i Dronninglund og Løgstør.

Tilskuerprofiler har der været mange af. I klubbens start og mange år frem var der en fast sammentømret tilskuerskare til alle klubbens kampe, især på hjemmebane – men der var også mange, der tog turen med, når det var på udebane, det foregik. Hvis det var nabobyerne, der var modstandere, så kom cyklerne frem. Var det længere væk, så lejede man Hou Rutebil med ejeren Søren Andersen ved rattet. Han kørte lidt vildt - engang vi var i Præstbro kørte han over en grusbunke, dengang der var grusveje, men over bunken kom vi, men de fleste bundbrædder i rutebilen kom op mellem sæderne. De trofaste tilskuere dengang var bl.a. manufakturhandler Børge Larsen, blomsterhandler Harald Als, urmager Erik Gravholt, maler Nielsen, bager Nielsen, bager Overbech, cykelhandler Svend Pedersen, fiskehandler Jørgen Hansen, vognmand Chr. Østergaard, værtsparret på Ulsted Kro Esther og Chr. Frederiksen.

I nyere tid – gennem 70’erne og 80’erne er det bl.a. målmanden fra oprykkerholdet til A-rækken i 1949, Reinhard Pedersen, Otto Broen Jensen, Aage Broen Jensen, "Gine" Knud Jensen, Knud Nielsen, Gunnar Andersen, Erhard Larsen og Chr. Dalbjerg m.fl. der fulgte holdene tæt, især på hjemmebane.

Leif Nielsen, Knud Erik Andreasen, Steen Hansen, Henning Poulsen og Knud Poulsen har igennem mange år sat deres farverige præg på opbakningen til klubbens 1.hold – og gør det stadig.

Klubbens første store sportslige højdepunkt var oprykningen til A-rækken i 1949. Et hold med meget gode spillere efter datidens målestok. Holdet bestod af Kaj Sørensen, Kaj "rollekaj" Sørensen, kommis Nielsen, Martin Als, Kaj Ørtoft, Ejnar Andreasen, Frede Hansen, Ove Kondrup, Reinhart Pedersen, Erik Langtved og Edgar Hansen.

Efter omstruktureringen, hvor der blev lavet serier i stedet for A og B rækker, har førsteholdet spillet i både serie 3 og 4. I 60’erne var det serie 3, men i starten af 70’erne var det serie 4 fodbold, der blev budt på. Den næste store optur tog sin begyndelse i 1977 med oprykning til serie 3. Her spillede holdet i 2 sæsoner for i 1979 for første gang at sikre sig oprykning til serie 2. Grunden til denne succes skal nok findes i at klubben fik mange nye spillere udefra i denne periode bl.a. Torben Birk, Jens Carl Andersen, Poul Erik Jensen, Bent Jensen, Kaj Juul, Jacob Brix, Eigil Johansen, Villy Nielsen med flere. I takt med den sportslige succes blev der også engageret dygtige trænere. Juul Larsen var spillende træner, da holdet rykkede op i serie 3 i 1977. Søren Vestergaard tog over som spillende træner og Juul Larsen fortsatte som spiller, og holdet rykkede op i serie 2 i 1979. Henning Thygesen var træner i sæsonerne 1981-82 og i 1982 blev holdet forbundsmestre i D.A.I. (Dansk Arbejder Idræt). Og samme år blev Jens Carl Andersen udtaget til D.A.I.’s landshold til en kamp mod Frankrig. Førsteholdet rykkede dog ned i serie 3 dette efterår. Foråret 1983 startede Gilbert Røgilds – tidligere hurtig spiller på Nørresundby Boldklubs succesrige Danmarksseriehold med mange kendte "stjerner". Det var første gang han skulle på landet for at træne, men klubben, lederne og spillerne må have gjort et godt indtryk på ham, da han har bosat sig i byen. Det blev til oprykning til serie 2 igen allerede det første år under Gilberts træning. I 1984 blev det til oprykning til serie 1. Den sidste kamp blev spillet i Frederikshavn, hvor det halve Ulsted mødte op på en regnfuld dag. Ulsted vandt kampen 2-0 og tilhængerne stormede ind på banen på bedste landsholdsmanér. En glad og bevæget Leif Nielsen havde nær kvalt træneren i sin omfavnelse. Det var en stor dag for klubben. Hele Ulsted lå på den anden ende af begejstring, da holdet kom hjem til klubhuset. Folk stod med flag og sang slagsange. Det var en uforglemmelig dag og en stor glæde, at opleve denne til dato største fodboldtriumf for Ulsted Boldklub. Holdet bestod af træner Gilbert Røgilds, holdleder Lindy Jensen, Jørn Pedersen, Jens Ole Jensen, Henning Batsberg, Keld Jensen, Flemming Larsen, Poul Erik Jensen, Jan Stoffersen, Terkel Christensen, Jens Carl Andersen, Karsten Dalbjerg og Preben Høj. I 1985 skulle der prøves kræfter i serie 1. Det blev et vanskeligt år, da holdet mistede 3 af holdets profiler. Jan Stoffersen, Peter Johansen og Karsten Dalbjerg besluttede at prøve lykken i Nørresundby, som på dette tidspunkt spillede i 3.division. Jan og Karsten kom dog tilbage til klubben igen, hvorimod Peter Johansen opnåede flere kampe på divisionsholdet. De tilbageblevne spillere i Ulsted kæmpede det bedste, de havde lært, men da regnskabet skulle gøres op efter sidste spillerunde, da manglede holdet 2 point og måtte gå den tunge gang ned i serie 2 igen. Her spillede holdet til 1989 med en nedrykning til serie 3. Preben Vejrum havde overtaget træningen i 1987-89. Holdet fortsatte nedturen med nedrykning til serie 4 i 1990 og til serie 5 i 1992 for så i 1993, med den tidligere Aa.B.- og landsholdspiller Karsten Jensen som træner, at vende tilbage til serie 4. Her har holdet spillet siden kun med 2 enkelte sæsoner i serie 3 i 1995 og 1999. I efteråret 2003 kom oprykningen så endelig igen til serie 3 med Jonas Møller og Jan Frederiksen som spillende trænere. Og nu må vi se, om det er en ny glorværdig periode, der indledes eller det måske som tidligere er en "enlig svale".

Oprettet af: Ulsted Boldklub

Opdateret: 19. april 2004