ub

klubblad nr 1 2006


Klubblad nr. 1 2006

 

 

Vi skal hermed gøre alle opmærksom på at årets høstfest i Ulsted hallen er

lørdag den 30. september 2006 fra kl. 18.30 til kl. 02.00

 

Maden vil igen i år komme fra Fårup Skovhus, prisen for dette arrangement vil blive 180,00 kr.

Så reserver denne lørdag og lad os sammen få nogle dejlige timer sammen.

Med venlig hilsen

Festudvalget

 

 

 

v/Henning Batsberg

Sæsonen 2006 er nu slået i gang, for både senior- og ungdomsspillere i fodboldafdelingen.

Den 5. februar havde vi vores minigeneralforsamling i fodboldafdelingen. Ud over udvalget var der desværre ikke mødt andre frem. Så det blev en hurtig konstituering af udvalget, da alle blev genvalgt. Men den går ikke ret mange gange. Enkelte har nemlig ytret ønske om, at afgive deres plads til andre, i håb om, at nogle nye personer vil, stille op til en udvalgspost. Så næste år må vi prøve at ligge minigeneralforsamlingen på et andet tidspunkt. Dette kunne evt. være på en træningsaften, så de aktive får øjnene op for, at der også er nogle, som skal yde et stykke udvalgsarbejde for, at tingene kan hænge sammen. Vi gamle, kan ikke blive med at trække læsset, uden at der løbende kommer fornyelser til. Men jeg vil da for en god ordens skyld nævne fodboldudvalget anno 2006. Det blev sammensat på følgende måde: Formand: Henning Batsberg. Seniorudv.: Christian Larsen og Henrik Andersen. Ungdomsudv.: Brian Sørensen, Karsten Dalbjerg og Lars Jensen. Pr.-udvalg: Villy Nielsen. Desuden fortsætter Søren Batsberg som kampfordeler, mens Jens Boye og Jesper Madsen fortsætter med ansvaret for vores køkken.

Til at passe vores baner fortsætter Peter Christensen og Bruno Larsen med 11 mandsbanerne. Dan Nielsen mangler pt. en makker til 7 mandsbanerne og til sidst har vi vores trofaste hjælper i Helge Svensson, som tager sig af områderne omkring banerne.

I weekenden d. 18.-19. februar var vi vært for afholdelse af Kommunemesterskabet i indendørs fodbold. Der blev afviklet kampe i 15 rækker, fra Poder og helt op til Veteraner. I alt 72 kampe blev det til, inden den sidste vinder var fundet søndag eftermiddag. I den forbindelse, vil jeg gerne takke alle hjælperne, som gav en hånd med under stævnet. Det er altid dejligt at se tilbage på, et så stort arrangement, som forløb uden problemer. Resultatmæssig blev det for UB´s vedkommende til 4 titler. Kommunemestre blev, Drenge-, Junior-, Ynglinge- og Oldboysholdet.

Flere af vores hold har i JBU´s indendørsturnering klaret sig rigtig godt. Følgende hold toppede i deres kreds og gik videre til nordjysk mesterskab: Senior, Junior A, Junior B, Lilleput, Mikro 97 og Poder. Længst nåede Junior A, som gik videre til Jysk mesterskab, hvor holdet mødte modstandere fra bla. Esbjerg, Kolding og Randers. Holdet blev nr. 7 ud af 8 hold.

Nu til den kommende fodboldsæson, som startede med standerhejsning, lørdag d. 28. januar. Lidt tidligt, syntes måske nogle af spillerne, men det afholdt ikke 29 omklædte spillere fra at indvie de sneklædte baner. Til at stå i spidsen for

 

henholdsvis 1.- og 2. holdet, har vi hyret Terkel Christensen og Torben Larsen. Selv om vintervejret her fra sæsonstart har været den største modstander, har det ikke smittet af på spillerne. Trænings fliden og intensiteten under træningen, har fra starten lagt sig på et rigtigt højt niveau, som vi har set i de sidste mange sæsoner. Men det skyldes nok også, at der er kommet mange nye unge spillere op fra ungdomsafdelingen, samt et par nye, der er kommet ude fra..

Også i ungdomsafdelingen er man startet på den nye sæson. Alle holdene har nu haft standerhejsning, og igen i år har vi et samarbejde med Holtet. Ud over Drenge- og Juniorholdet er der desuden også indgået samarbejde for Lilleput spillernes vedkommende. Det resulterer selvfølgelig i en hel del kørsel med spillere til både kamp og træning. Men vi ser vigtigheden i, at kunne tilbyde spillerne, at spille fodbold under UB, selv om vi ikke er nok til at stille vores eget hold. Et problem som vi heller ikke fremover vil kunne undgå, da det desværre ikke ser ud til, at vi har nok spillere til rådighed i de forskellige årgange.

Af yderligere arrangementer, som vi står over for i år 2006, kan nævnes "Drengenes dag". Denne dag er planlagt til lørdag d. 24. juni 2006. En arbejdslørdag er rosinen i pølseenden, når sæsonen slutter engang i efteråret. Der ud over kommer også UB´s 75 års Jubilæum, som gerne skulle komme til at inddrage alle i klubben, enten på den ene eller anden måde.

Til slut vil jeg gerne sige velkommen til alle nye i klubben, med håb om en oplevelsesrig og en god sportslig sæson for fodbolden.

 

 

 

af Gitte Poulsen
Så har vi lige afsluttet gymnastiksæsonen 2005/2006 med vores 33. gymnastikopvisning med Hou i Ulsted Hallen lørdag den 11/3-2006
Opvisningen var pænt besøgt, 200 voksne betalende samt 55 børn.Vi havde besøg af Gandrup/Holtes Juniorhold som blev respræsenteret af ca. 50 gymnaster og de gave en utrolig flot opvisning.
Vi uddelte UB`støttteforeninges ungdomslederpris som i år tilfaldt Maria Nørregaard, for sin store hjælp på børneholdet hvor vi havde nystartet instruktør. 

 


Samtidig fik Lene Thomsen overrakt en gave for 20 års jubilæum som instruktør i Ulsted Boldklubs Gymnastikafdeling.

 

 

 

v/Gitte Poulsen

Cykelaften hver mandag fra 10/4-06 kl. 19.00 fra UB`s klubhus.

Alle kan være med, man møder bare op.
Idrætsmærke ved Niels Ole Nielsen starter tirsdag den 16/4-06 kl. 19.15 i skolens gymnastiksal
pris kr. 150,00 for 10 gang 5 gange inde og 5 gange ude) Alle fra 12 år og opefter kan være med.

Samtidig vil vi prøve om der er behov for et hold i STAVGANG som også vil være under ledelse af Niels Ole, det vil ske
Tirsdag fra kl. 18.30-19.15 første gang 16/4-06 Mødested Ulsted Skole

Vi har 8-10 sæt stave som kan lånes, hvis ikke man selv har stave.
Kom op og prøv, og lær at gå rigtig med stavene, der er erfaring for mange går forkert med dem så man får skader, så mød op og find ud af om du går korrekt.

 

Sommergymnastik spring/rytme for børn fra 1. klasse og opefter i skolens gymnastiksal hver tirsdag fra 17.00 til 18.00

første gang 18/4-06
NY instruktør Tanja Frimand ( læs hendes profil andet steds) hjælpeinstruktør Christina.

 

 

 

Håndboldafdelingens sponsorcykelløb:

Lørdag, den 24. juni 2006 afvikles håndboldafdelingens årlige sponsorcykelløb. Løbet har til formål, at »køre penge ind« til afdelingens aktiviteter. I år kan »løbsledelsen« foreløbigt præsentere følgende navne i feltet:

Michael Simonsen, Brian Sørensen, Anja Jonassen, Henrik Vadsholt, Torben Larsen, Mathilde Batsberg, Dennis Jensen, Malene Jensen, Mikkel Jensen og sidst men ikke mindst tandemparret Jørgen Jørgensen og Jens Carl Andersen.

Blandt rytterne er der nye navne – såvel som »kendis’er«. Støt dem, når de kommer rundt efter sponsorbidrag – også små bidrag er velkomne. Pengene går til et godt formål – og rytterne gør en flot indsats.

 

 

PRIS: 125,00 KR. INCL. INDGANG OG MAD

FRA FÅRUP SKOVHUS

BORDBESTILLING SENEST ONSDAG DEN 17. MAJ

VED JOAN 98 25 47 65

BILLETTERNE KAN KØBES HOS:

DAGLI’ BRUGSEN I ULSTED, ULSTED DØGNBUTIK OG UB´S KLUBHUS

OBS!! KUN FOR SPISENDE GÆSTER

 

 

 

Af Lone Christensen

Der var afgang fra klubhuset kl 17, da en flok forventningsfulde håndboldspillere fra Ulsted, satte kursen mod Rødhus klit feriecenter. Som en afslutning på sæsonen havde håndboldudvalget valgt at arrangere et week end ophold, for pige puslinge, piger og dame junior, samt trænere og holdledere.

Vi ankom med højt humør, Susanne fra ungdonsudvalget tog imod, og viste os hvor vi skulle bo. Der gik ikke længe før der var stor gang i indretning og arrangering af sovepladser.

 

 

Mange valgte at gå en tur i badeland, inden der skulle spises aftensmad. Om aftenen blev der råhygget i de forskellige huse, og vi gik ivrigt på besøg hos hinanden. I " lederhuset" mente Henning at der skulle skabes hyggestemning. Der skulle simpelt hen tændes op i brændeovnen, med det brænde han havde købt i Moseby. Men, men.... Efter 2 timer og et par sektioner af " Nordjyske" kunne vi endelig høre de første knitrende lyde. Rigtig hyggeligt.

Lørdag kl. 10 var alle , untagen Dårlige Dorte, der fik for mange sorte, klar til at spille håndbold i hallen. Der var lavet blandede hold, og alle kæmpede efter bedste evne. Efter 9 kampe, og under kyndig ledelse af " Hånken" og " Silden", kunne Rødhus Klit Cup vinderen endelig kåres. Tillykke til det vindende hold.

Efter håndbolden fortsatte nogle i motionsrum og andre i badeland. Nogle kunne slet ikke få nok med hensyn til motion. De låste sig simpelt hen inde i motionsrummet!!!!!!!

Resten af dagen var til fri afbenyttelse. Flere nåede endnu en tur i badeland, og efter aftensmaden blev der hygget og snakket . Mange havde bestemt at de ville tidligt i seng, men det var efter midnat, inden lyset var slukket i de fleste huse.

Søndag kl. 9 var der afgang mod Ulsted. Der var arrangeret fælles morgenmad i klubhuset, inden de forskellige hold skulle i hallen , og spille deres sidste hjemmekamp.

.Mange  tak til " skøjteprinsesse" Susanne for planlægning, indkøb og madlavning.

TAK FOR EN SUPER WEEK END

 

 

 

Vi havde som tidligere år vores årlige julebal i Ulsted hallen 1. juledag, i år var der rigtig mange borgere fra Ulsted samt de øvrige byer samlet, i alt regner vi med at der var samlet 325 mennesker i hallen, så det var bare dejligt for klubben at når vi arrangerer et sådant bal, at folk også har lyst til at deltage heri.

Vi kom desværre ud for at iblandt de 325 mennesker der var samlet i hallen var der 2 – 3 personer som mente at julehygge også går ud på at genere de øvrige glade deltagere, deres aggressive holdninger gik "heldigvis" ud over de 4 udsmidere som boldklubben havde hyret til dette arrangement, dette betød at de på et tidspunkt følte sig så presset at de tilkaldte politiet som hurtigt mødte op og vi fik sammen sendt ballademagerne ud af hallen, efter et hurtigt samråd imellem arrangørerne og politiet besluttede man at festen skulle lukkes, dette skete så kl. 01.40. altså ca. 20 minutter før det annoncerede sluttidspunkt, de fremmødte tog meldingen om at festen lukkede med stor forståelse og roligt blev hallen tømt.

Det er selvfølgelig beklageligt at så få ( 3 ) gæster kan ødelægge festen for så mange, men efterfølgende holdt udvalget et møde med politiet og som de sagde det er næsten umuligt at undgå når så mange er samlet.

Efterfølgende har vi i boldklubben haft møde om hvad der skete og hvad der skal ske fremover, vi er enige om at vi forsat skal have dørmænd på som vil få bemyndigelse til at afvise folk som de kan se har hensigter som ikke passer til vores arrangementer, vi vil fremover benytte hele Ulsted hallen således at man ikke kommer til at stå så tæt som tidligere år. Der skal ikke være nogen tvivl om, at det er meget vigtigt for Ulsted boldklub at det forsat vil være sikkert for alle at deltage i fester i Ulsted hallen.

 

Brian Sørensen

 

 

 

Af Brian Sørensen

Så har vi haft opstart for alle vores ungdomshold i Ulsted boldklub samt i vores samarbejde med

Holtet & Hals.

Vores lilleputter er i samarbejde med Holtet, vores drenge er i samarbejde med Holtet og vores juniorspillere er et samarbejde imellem Ulsted, Holtet & Hals. Vi skal på et møde klubber imellem den 29. marts 2006 aftales hvor mange af holdenes kampe der skal afvikles på Ulsted stadion samt hvor træningen skal foregå.

Lørdag den 18. marts var der standerhejsning for Poder, Microspillere, miniput & piger, der var mødt rigtig mange spillere samt deres forældre op så efter en lille velkomsttale samt flaghejsning blev spillerne fordelt til deres respektive trænere, som er for Poder & microspillere; Egon Hansen & Jesper Hansen.

 

Miniputspillernes trænere er: Peter Christensen, Søren Malin & Brian Sørensen.

Pigernes trænere er: Jørgen Jørgensen & Hanne Schwartz.

Vi har også i holdsamarbejdet et par trænere nemlig for drengenes vedkommende Kim Andreasen og for juniornes vedkommende Rene Nielsen.

 

På ungdomsudvalgets vegne

Brian Sørensen

 

 

 

I denne tid hvor der er fokus på børn og deres motoriske udvikling, vil gymnastikforeningen afholde et arrangement omkring netop dette emne.

Derfor indbydes alle børn i alderen 0 til 8, samt deres forældre til en hyggelig eftermiddag.

Lørdag d. 29/4 2006 kl. 13.00 - 16.00 i Ulsted hallen

På selve dagen vil vi få besøg af et motorikteam fra DGI og sammen med dem vil Ulsted gymnastikforening inspirere jer til udviklende lege og andre aktiviteter som børnene kan inddrages i til hverdag - alt sammen med henblik på, at vores børns motoriske udvikling bliver så optimal som muligt.

Vi skal vaske gulv som Pipi, føle, lugte, mærke, trille og meget, meget mere.

Der vil være ideer til sanglege, »FARlige« drengelege, »MORsomme« pigelege, sanselege, redskabsgymnastik og meget mere. Så kom og vær med til at fremme dit barns udvikling såvel motorisk som social. Der vil være en sodavand til alle fremmødte børn.

Der vil blive delt indbydelser ud i skolen, børnehaven, dagplejen m.m.

 

P.V.A.

Ulsted Boldklubs Gymnastikafdeling

 

 

 

Nu er tiden kommet til at se tilbage på sæsonen 2005/2006. Den første sæson efter en nedrykning er altid den sværeste nogle spillere stopper og andre flytter klub. Denne har ikke været anderledes, da vi startede træning, var det næsten et nyt hold der skulle spilles sammen, og det tager tid. Der var mange til træning og jeg syntes alle var ved højt humør og det gjorde det hele nemmere. I efteråret spillede vi nogle gode kampe men skader, graviditet og lignende gjorde at vi også var meget ustabile og vores bund niveau var alt for lavt .

Efter jul begyndte der at komme spillere tilbage fra barsel, kurser og lignende så igen skulle der laves om på spillet. Jeg syntes vi har spillet noget godt Håndbold i anden halvdel, vores forsvar er et af de bedste i turneringen, men angrebet mangler stadig lidt, både hvad angår samspil men også kondi.

Sæsonen har været meget lærerig for mig og jeg syntes at holdet fungerer fint nu både på og uden for banen og det er vigtigt især på et damehold.

Når jeg skal se frem på næste sæson er jeg sikker på at vi med samme hold vil være at finde mellem de øverste. Og når jeg ser på de spillere der er på vej fra egne rækker er jeg sikker på at UB smart er at finde i Serie 1 igen.

Jeg vil til slut takke tilskuere, bestyrelsen, hallen og ikke mindst spillere og holdleder for denne sæson, jeg håber at se jer alle næste sæson.

 

Med Sportslig Hilsen

Jørn Nielsen

 

 

 

Endnu en sæson er gået – et tilbageblik på sæson 2005-06

Af Githa Svensson

Når dette blad læses er sæsonen afsluttet. Afslutningsarrangementer for alle medlemmer er afholdt, og håndboldsko og -bolde er lagt på hylden. Slutplaceringer for turneringsholdene kan ses andet steds i bladet, mens resultater fra Kommunemesterskab 2006, samt 2 ungdomsholds deltagelse i kredsmesterskab ikke er nået at kommen med. Herom mere i næste klubblad.

Alt i alt har det sportsligt været en tilfredsstillende sæson.

I ungdoms-rækkerne har der generelt været tilgang af spillere, hvilket har kunnet ses på træningsbanen. Vi har haft hold i alle pigerækker. I lilleput har vi kunnet mønstre 1 drenge- og 2 pigehold – dog kun med det ene hold tilmeldt JHF’s turnering. I pigerækken har vi haft 2 hold. Endelig har vi haft en lille flok »minier«, der ligesom 1 pige- og 1 drengelilleputhold har deltaget i forskellige stævner.

Tilknyttet ungdomsholdene har vi haft mange populære og dygtige trænere, som har ydet et fantastisk stykke arbejde. Tusind tak til jer.

UB’s ungdomstrænere, håndbold 2005-2006:

Minispillere: Isabella Hummelsberger og Rikke Jensen

Drengelilleput, stævne: Niels Senius Jensen

Pigelilleput, stævne: Trine Jensen

Pigelilleput: Heidi Reinhardt

Pigepuslinge: Helle Thomsen og Lone Christensen

Piger: Morten Sørensen, Alexander Batsberg

Damejunior: Dorthe Batsberg

På seniorsiden opnåede herre serie 3 en tilfredsstillende placering som nr. 5 i rækken. Som vanligt kan jeg konstatere, at holdet har nogle gode spillere, i år positivt krydret med et par helt unge fyre (Alexander og Jess). Ydermere kan jeg konstatere, at holdet til hver kamp leverer uforudsigelighed og spænding – og at holdet, hvis spillerne ville træne, realistisk set kunne rykke op…

Jørn Nielsen har stået i spidsen på damesiden godt hjulpet af holdleder Malene Jensen, Majbritt Simonsen – ds3 og Lindy Jensen – ds4. Jørn har ikke altid haft lige nemme odds med holdsætningen, idet der har været mange afbud til både dame serie 2, serie 3 og serie 4. Næste år må vi desværre nok tage konsekvensen heraf og kun tilmelde 2 hold til turnering, da det er et stort arbejde, at samle spillere til 3 hold når kun 1/3 af spillerne træner…

Det skal dog retfærdighedsvis nævnes, at denne sæson har mønstret flere spillere til træning end foregående sæson, hvor træningen flere gange blev aflyst.

Dette skyldes formentlig, at der har været samtræning mellem damejunior og damesenior, hvilket har haft stor betydning for begge hold – ikke mindst fordi, der så har kunnet spilles kamp hver gang.

Det glæder mig selvfølgelig – på trods af sæsonens vanskeligheder – at både serie 2 og 3 klarede skærene og forblev i deres rækker. Det ville være træls med nedrykninger her i klubbens femoghalvfjerdsindstyvende jubilæumsår…Tusind tak til de tilknyttede trænere og hjælpere.

UB’s resultater i JHF-turnering, 2005-2006:

Dame serie 2 nr. 7 af 10 hold

Dame serie 3 nr. 7 af 10 hold

Dame serie 4 nr. 9 af 10 hold

Herre serie 3 nr. 5 af 9 hold

Damejunior nr. 1, af 6 hold, spille kredsmesterskab

Piger C nr. 1, af 6 hold, spille kredsmesterskab

Piger, dispensation nr. 5 af 6 hold

Pigepuslinge nr. 5 af 6 hold

Pigelilleput nr. 3 af 5 hold

Nye i udvalget:

Velkommen til Anja Kjær Vægter og Rikke Lund Rohde, som begge er nye i håndboldudvalget, som herefter ser sådan ud:

Githa Svensson, formand

Doris Krogsgaard, kontaktperson

Tina Rebsdorf og Mathilde Batsberg, sponsor-/aktivitetsudvalg

Susanne Nielsen og Rikke Lund Rohde, ungdomsudvalg

Anja Kjær Vægter, seniorudvalg

Vi mangler en hjælper til seniorudvalget – kontakt én af os, hvis du vil give en hånd med…der SKAL findes én!

 

 

 

Jeg hedder Tanja Frimand og er 27 år. Jeg har gået til gymnastik i 20 år i samme forening. Jeg kommer fra sjælland og har nu boet i nordjylland i tre år.
Jeg startede med og gå til Gymnastik som 2 årig, og har gennem årene prøvet lidt af hvert. Jeg startede med spring gymnastik og år efter år begav jeg mig ud i den rytmiske afdeling Hvor jeg har gået på mange forskellige hold i mange forskellige foreninger. Jeg søgte ind på et Rep-hold (hvilket er et udtaget hold, hvis formåler, dels gennem opvisninger og dels gennem undervisning, at øge og
styrke interessen for gymnastik og socialt samvær) og blev udtaget 2 år i træk. Dette var en kæmpe oplevelse og udfordring.
Nogle år efter startede min søster et Rope-Skipping hold op hvilke jeg også lige skulle prøve. Det resulterede i at jeg få år efter overtog holdet og tog på kurser i det.
Mit første hold jeg blev instruktør i var på et puslinge hold og det havde jeg i tre år, derefter gik jeg et hold op og havde et rytme/spring hold fra 6 til 9 år. Efterfølgende startede jeg et rytmepige hold op og dernæst ropeskipping holdet. Jeg sluttede mine 20 gode år af med og have et seniorhold samen med min bror, hvor jeg stod for rytmeafdelingen i to år og hvor vi også blev udtaget til gallaopvisning.
Efter jeg flyttede til nordjylland blev jeg instruktør på et puslingehold i Elling. Dette havde jeg i to år hvor efter jeg startede et rytme/spring pige hold op. Men desværre blev jeg nød til og springe fra da jeg flyttede her til Ulsted.
Nu er jeg så heldig at jeg kan få lov til og prøve nye kræfter i Ulsted Gymnastik
forening.
Jeg er klar og glæder mig til nye udfordringer.


 

Venlig hilsen

Tanja Frimand

 


Oprettet af: Ulsted Boldklub


Opdateret: 14. maj 2006


Ulsted Boldklub, Nørtoftvej 5, Ulsted, 9370 Hals